fbpx
05. november 2020
Af: Kristine Buske

”Vi er mennesker, der møder mennesker”

Sydgården er som et væksthus. De holder ydre belastninger væk fra beboerne og giver de bedste betingelser for vækst. For mennesker med dobbeltdiagnoser er det afgørende. Her er der nemlig både misbrug, personlighedsforstyrrelser og ofte traumer i rygsækken, der konstant spiller sammen og forstærker hinanden.

Når en ny beboer flytter ind på Sydgården, er det første skridt i behandlingen venlighed og at lære personen at kende. Det lyder måske banalt, men faktisk gør det en verden til forskel. En stor del af beboerne på Sydgården har nemlig en dobbeltdiagnose. Det vil sige, at der bag ved deres misbrug ligger en eller flere andre diagnoser. Nogle gange kender man diagnosen på forhånd, men det er sjældent tilfældet. Det fortæller Jan Aakjær, der er psykoterapeut og gruppeleder på Sydgården.

”Når først, vi begynder at tale med beboerne om deres fortid, så viser det sig, at der i de fleste tilfælde har været traumatiske oplevelser. Traumerne kan være årsagen til misbruget eller være med til at forstærke det. Misbruget er altså en måde at dulme smerterne. En måde at hjælpe sig selv, hvis man har en dysfunktionel baggrund, hvor der ikke er andre, der hjælper en. Til at starte med kan man ikke sige, om det er personlighedsforstyrrelsen, der er årsagen til misbruget eller omvendt. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder med begge dele, for ellers vil den ene del modvirke behandlinen for den anden,” siger han.

De bedste betingelser for vækst

Men hvordan hjælper man så mennesker, der ikke er i stand til at hjælpe sig selv. Først handler det om rammerne. Sydgården er et døgnbehandlingscenter, og det betyder, at beboerne bor på stedet, mens de er i behandling.

Jan Aakjær sammenligner Sydgården med et væksthus. En lille oase, der giver de bedste betingelser for vækst og fjerner ydre belastninger som jobcentre, familieliv, daglige indkøb og skadelige sociale miljøer.

”På Sydgården kommer man som beboer til et sted med ro og overskud. Det er vigtigt for mennesker med dobbeltbelastning, fordi det kræver rigtig meget at skulle lave om på de dybdeliggende mønstre, som vi arbejder med i behandlingen. Mange føler det næsten ubehageligt i starten, at der er så meget ro og rummelighed. De udtrykker, at de oplever folk så søde, og det gør dem utrygge, når de er vant til angreb hele tiden. En del af beboerne synes, de skal straffes for deres fejl, men vi lærer dem, at det er menneskeligt at fejle. At det i stedet handler om at komme til at se sig selv som et ligeværdigt og kompetent menneske, som kan lære at tage ansvar,” siger Jan Aakjær og tilføjer:

”Som fagpersoner må vi ikke blive til bedrevidende eksperter. Vi ser vore beboere som nogen, der har haft vanskeligheder i deres liv, som har ført til at de har fået vanskeligheder selv. De har krav på vores respekt. Vi er mennesker, der møder mennesker.”

Forskelsbehandling er retfærdig behandling

Sydgården gør en dyd ud af at individualisere behandlingen, og de er ifølge Jan Aakjær nok ét af de mest individualiserede behandlingstilbud i landet. Det er da også noget, beboerne somme tider kommenterer på, og Sydgården lægger på ingen måde skjul på, at de ikke stiller samme krav, forventninger og mål til de enkelte beboere.

”Hvis vi skal behandle folk retfærdigt, skal vi behandle dem forskelligt,” siger Jan Aakjær.

For hvor klichefyldt det end lyder, er der ingen mennesker, der er ens. Det gælder ikke mindst for mennesker med dobbeltdiagnoser.

”Nogle har kan have brug for en lang stabiliseringsperiode, hvis de for eksempel er meget påvirkede af angst. Så er de ikke i stand til at få noget ud af vores aktiviteter sammen med de andre beboere. Hvis vi standardiserede behandlingen og stillede rigide krav, var der stor risiko for, at vi tabte alt for mange på gulvet. Derfor har vi en vigtig opgave i nogle gange at forstå beboerne bedre end de selv gør.”

Slut med at være sin adfærd

Behandlingen på Sydgården er sammensat er gruppeterapi hver dag og to ugentlige personlige samtaler med en terapeut, hvor der er bedre mulighed for at dykke ned i de bagvedliggende traumer og hjælpe beboerne med at bearbejde det, der sker til gruppeterapien. Terapeuterne bruger primært Schema Terapi, som handler om at tage fat om beboernes livsmønstre. Metoden kan suppleres med mange andre terapiformer, som Sydgården også benytter. Igen for at tilpasse behandlingen til den enkelte beboer. Som Jan siger, så er Sydgården sin metode.

”Hvis man har personlighedsforstyrrelse og misbrug samtidig, har man brug for ekstra meget hjælp til at ændre de dysfunktionelle mønstre. Det nemmeste er at fjerne misbruget. Det sværeste er at finde noget til at erstatte misbruget og holde sig ædru og clean.”

Jan Aakjær forklarer, at mange af beboerne ofte er blevet kaldt adfærdsvanskelige både i deres opvækst og voksenliv. Og hvis man kontant bliver stemplet som et problem, så bliver man et problem. For det kan man jo lige så godt, når det alligevel er sådan, folk ser på en.

”Vi lærer beboerne at se på deres adfærd i stedet for at være deres adfærd. For det er først der, de kan ændre den. Samtidig lærer vi dem at være deres egne kærlige behandler og med at få opfyldt deres følelsesmæssige behov. At holde af sig selv og bygge sig selv op.”

Livet uden for væksthuset

Når tiden på Sydgården er slut, og beboerne skal ud af væksthuset igen, kommer de tilbage til de belastende rammer, der er med til at påvirke misbruget. Derfor arbejder Sydgården tæt sammen med beboerens kommune for at mindske risikoen for tilbagefald.

Sydgården udarbejder en rapport med deres anbefalinger til fortsat behandling – fx misbrugsbehandlingsforløb i kommunen eller psykiatrisk behandling i regionen. Heri ligger også anbefalinger omkring samarbejde med det lokale jobcenter, den praktiserende læge og beboerens socialrådgiver, hvis der for eksempel er behov for boligændringer.

”Det er nemt at falde i igen, når man kommer ud af de trygge rammer. Derfor er det vigtigt, at beboerne får hjælp til at fastholde den positive udvikling, de har været på, og at de føler sig forstået af deres omgivelser.”

__________

Konstant faglig udvikling
Sydgården stræber efter hele tiden at udvikle sig fagligt for at tilbyde beboerne den bedst mulige behandling. Derfor er medarbejderne løbende på kurser i forskellige behandlingsteknikker og terapiformer, og de har tilknyttet en forsker, der holder dem opdateret, når der kommer ny, relevant faglitteratur.

Mangler der noget dansk litteratur, oversætter Sydgården selv international forskning gennem Forlaget Sydgården.