09. september 2019
Af: Carsten Gottlieb Johansen

Et blik ind i en anden verden

Poul Martin Langdahl kendte ikke meget til misbrugsbehandling, før han indtrådte i bestyrelsen. I dag er han stolt af det arbejde, der udføres på Sydgården – og det har også haft indflydelse på hans virke som sognepræst.

Det er som at stikke hovedet ind i en helt anden verden.

Sognepræst Poul Martin Langdahl skulle vænne sig til en ny virkelighed, før han for alvor kunne engagere sig i bestyrelsesarbejdet hos Sydgården. Han var blevet bedt om at træde til som afløser for Inge Lindhardt – der er altid to præster i Sydgårdens bestyrelse – og han takkede straks ja, selvom han ikke havde erfaring med præcis dette område.

– Min tidligere erfaring med socialt arbejde havde hovedvægt på ungdomsarbejde. Så de første møder gik med at finde ud af, hvilken rolle bestyrelsen skal have i forhold til det daglige arbejde, forklarer Poul Martin Langdahl.

Han fandt hurtigt ud af, at hans vigtigste rolle er at se arbejdet i lyset af sine medmenneskeligheds-idealer fra præsteembedet.

– Som præst tænker jeg, at beboerne på Sydgården er meget sårbare, og at der ikke er plads til sårbarhed i samfundet i dag. Mange mennesker er hårdt pressede, fordi der ikke er nogen anerkendelse i at vise sårbarhed. Det kan være med til at føre mennesker ud i misbrug af den ene eller anden art.

– Det er en meget uheldig samfundsudvikling, for det at være sårbar er at være menneske. Uden sårbarhed kan vi ikke knytte bånd til andre mennesker. Hvis ikke vi omfavner vores sårbarhed, har vi ingen kærlighed og kreativitet. Vores samfund burde præmiere sårbarhed i stedet for at gøre det til en sygdom, mener Poul Martin Langdahl.

Respekt, faglighed og alkoholfri vin

Efter 3-4 år i bestyrelsen har han den største repekt for Sydgårdens metode og for det personale, som fører den ud i livet.

– Jeg er glad for, at Sydgården er et sted med så høje faglige ambitioner. For eksempel synes jeg, det er utroligt spændende, at der arbejdes med Schema terapi. Schema terapi kendte jeg ikke tidligere, men i dag tror jeg, metoden kan bruges med stor effekt mange andre steder, siger Poul Martin Langdahl.

Han har også ændret praksis ved sine gudstjenester hjemme i Hoptrup. Her serveres der i dag kun alkoholfri altervin.

– Det handler om, at der skal være plads til alle. Og i vores lille sogn er der ud over Sydgården to afdelinger af Arbejde Adler. Mennesker, som kommer derfra, skal føle sig velkomne i vores kirke, forklarer han.

Hvad har de andre brug for?

I selve bestyrelsesarbejdet holder Poul Martin Langdahl særligt af udviklingsprojekterne. Han deler visionen om at skabe en særlig park eller have på den anden side af åen bag Sydgården, ”fordi det ville højne kvaliteten både for beboere og medarbejdere.”

– Man kan kalde det en bunden opgave: I bestyrelsen skal vi sørge for de bedst mulige vilkår for beboerne. Det kan naturligvis gøres på mange måder, og derfor er det også godt, at vi i bestyrelsen løbende diskuterer, hvad der er det bedste for beboerne lige nu, forklarer Poul Martin Langdahl.

– Generelt er det en diskussion, vi sommetider glemmer i samfundet i dag: I stedet for at snakke om, hvad jeg tænker, og hvad jeg har brug for, burde vi tale mere om, hvad andre tænker og har brug for. Det kan give en indgangsvinkel til at fortælle, at der skal være plads til alle – og til at fortælle om Sydgården til mennesker udenfor. For når du ikke har været der, hvor misbrugerne er ved ankomst til Sydgården, kan du have svært ved at forstå, hvor meget mennesker kan have brug for hjælp, siger Poul Martin Langdahl.