fbpx
15. december 2020
Af: Kristine Buske

”Nu glæder jeg mig til julen i stedet for at frygte den”

Som for de fleste andre er julen et af højdepunkterne på året for Lars. Men sådan har det ikke altid været. De første 30 år af hans liv, var julen forbundet med skam, ensomhed og følelsen af at være forladt. En følelse, der gik hånd i hånd med afhængigheden af hash og alkohol.

De fleste husker nok juleaften i deres barndom som en magisk tid fyldt med gaver, pynt, mere mad, slik og konfekt, end man kunne spise og vigtigst af alt. Kærlighed. Men sådan var det ikke for Lars. I virkeligheden hedder han ikke Lars, men han har valgt at være anonym af hensyn til sig selv, sin familie og sine venner.

Da Lars var barn, var pengene sparsomme, og gaver og julemad var en sjældenhed. Der var altid noget galt, og Lars kunne ikke lide julen. Familieforholdende var kaotiske, og hjemmet manglede den tryghed, som børn har brug for. Allerede som 13-årig begyndte Lars at ryge hash og pot og drikke alkohol. Hver dag. Et misbrug, der særligt tog overhånd, når det blev december måned. Ja faktisk allerede fra november.

For der var den ene julefrokost efter den anden med øl, snaps og vin på bordet. Og når han blev spurgt, hvem han skulle fejre jul med, måtte han svare, alene. For der var ikke nogen, der ville holde jul med ham.

”Selv i perioder, hvor jeg holdt mig ædru og clean hele efteråret, så faldt jeg altid i, når det var jul. Det var der, alle tankerne og følelserne kom op. Jeg kom til at tænke på alle de kiksede juleaftenerne som barn. Jeg blev ked af det og følte mig ensom, trist og forladt. Det er meget stærke følelser, der gav mig lyst til en kold øl eller til at ryge pot, og så eskalerede det hurtigt derfra,” fortæller Lars, der i dag er 51 år.

Familien er samlet igen
For snart 20 år siden skete der noget, der ændrede Lars’ jul for altid. Hans bror blev far, og Lars blev onkel. Det gjorde noget ved de to brødres relation. Nu samlede Lars’ bror stumperne af den splittede familie juleaften, og Lars var altid velkommen. Der var bare lige ét krav. Han måtte ikke komme spritstiv eller påvirket af pot.

”Da han fortalte det første gang, blev jeg vred. Det gjorde ondt, og jeg følte mig forkert. Men i dag er jeg glad for, at han har sat det krav. Det betyder nemlig, at julen er blevet en hyggelig tid, som jeg kan fejre med min familie. Jeg holder mig til en lille funktionspromille på et par glas rødvin, og så skal jeg bare sørge for, at der er gaver med til ungerne,” siger Lars og smiler.

I dag har Lars’ bror fået børnebørn, som Lars også selv kalder sine børnebørn. Men han frygter at miste den gode relation, han har fået opbygget til familien. Derfor har han valgt at være alene mellem jul og nytår, når familien samles til de traditionelle julefrokoster.

”Til julefrokosterne drikker alle store mængder, og så kan jeg ikke styre det. Jeg drikker jo dobbelt så meget som de andre, og problemet er, at jeg ikke selv kan se, hvor fuld jeg bliver. Jeg kommer til at fylde hele landsskabet, og det er respektløst over for min familie. Derfor har jeg valgt at holde mig helt væk de dage. Men det betyder også, at følelsen af at være ensom, trist og forkert kommer igen,” fortæller han.

Tid til juleferie
Lars er i øjeblikket i behandling for et tilbagefald på Sydgården. En hashpsykose med tvangstanker, forfølgelsesvanvid og indlæggelse på psykiatrisk hospital sendte ham i 2015 til Sydgården. Efterfølgende formåede han at lægge misbrugsmiljøet bag sig og at holde sig fra hash i fem år.

Men så kom coronakrisen og sendte ham hjem fra arbejde. Lars lider af KOL, og venner, familie og kollegaer har derfor været nødt til at holde afstand til ham. Det betød, at livlinen, der normalt holdt ham fra rusmidlerne, pludselig ikke var der. Dagene blev længere og længere, og ensomheden voksede sig større og større.

”Jeg sad alene foran fjernsynet, og så begyndte jeg bare at drikke. Uden de gode relationer og sunde, fornuftige mennesker i min hverdag, så er det svært for mig at holde mig fra misbruget,” fortæller Lars.

Den 22. december er forløbet på Sydgården slut, og Lars skal hjem og holde jul med sin familie. Her er familiens støtte som altid vigtigt, og så bruger han de redskaber, han har med sig fra Sydgården.

”Jeg har fået et mere afslappet forhold til julen og glæder mig til den i stedet for at frygte den. Det kan jeg, fordi jeg har en dejlig familie, som forstår mig og er glade for at se mig. Men som også sætter krav op, så det bliver en hyggelig aften for os alle.”