fbpx
23. oktober 2018
Af: Charlotte Sandfeld

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle ende i fængsel

Som sygeplejerske for leukæmi-patienter gjorde mit jævnlige møde med døden noget ved mig. Det blev begyndelsen til en lang indre og ydre rejse, der rent arbejdsmæssigt har bragt mig til Renbæk Fængsel som afdelingsleder af Sydgårdens misbrugsbehandling.

Min barndom var præget af at vokse op i en familie, der på ydersiden var både velfungerende og ressourcestærk. Men under overfladen var familielivet udfordret af en far, som både kæmpede med en bipolar lidelse og alkoholmisbrug.

Jeg tror, det har været en medvirkende drivkraft for min rejse gennem livet og ind i mig selv for at blive klogere dels på mig selv og dels på livet og på mine omgivelser.

Vi er alle i samme båd

Som ung valgte jeg at gå sygeplejerskevejen. Jeg har altid været optaget af andre mennesker, der på den ene eller anden måde “er på den”, for det gav en form for genklang i mig selv.

Jeg arbejdede nogle år med leukæmi-patienter. Når du arbejder med kræftpatienter, er udfaldet ofte dødeligt, og det gjorde noget ved mig. Denne erfaring blev en del af den ballast, der førte til, at jeg tog min første terapeutuddannelse. Den er siden blev udbygget – og udbygges stadig – med bl.a. sjælesorgsterapi, sexologi, healer, spirituel vejledning, mentor og instruktøruddannelsen i mindfulness og meditation.

I takt med min åndelige og mentale udvikling har jeg fået øje på, at vi alle er i samme båd. Vi har blot forskellige udfordringer. Men grundlæggende er vi mennesker fred og glæde – alt andet er blot larm og støj.

Den forståelse har været en stor støtte for mig, da jeg efter fire år på Sydgården blev opfordret til at starte Sydgårdens behandlingstilbud på Renbæk Fængsel. Det er nu 13 år siden.

Små dryp spreder sig …

Jeg havde før Sydgården arbejdet på en institution for tvangsanbragte børn og familier og havde set, hvad et misbrug i familien betyder for børns udvikling – ikke mindst i forhold til personlighedsforstyrrelser. Så jeg syntes, at jeg havde et solidt grundlag for at tage imod tilbuddet om Renbæk Fængsel, selv om jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle ende i fængsel.

Der har da også gennem årene været flere, der uopfordret har givet udtryk for, at vores arbejde i fængslerne er som at kaste perler for svin.

Jeg kunne ikke være mere uenig. For jeg ser hver eneste dag, hvordan små dryp spreder sig som ringe i vandet og gør en forskel.

Mødet med mørket og lidelsen, som fængslet jo for en stor del repræsenterer, fik mig også bragt i tættere kontakt med mine kristne grundværdier. Jeg begyndte at gå i natkirke for at blive tanket op. De kristne værdier som medfølelse og næstekærlighed er essentielle for arbejdet her på Renbæk.

Det betyder rigtigt meget for mig og mit liv, at min næste har det godt. Og jeg tror på, at først når du er i stand til at lytte til andre mennesker med både hjerne og hjerte, udvikler du medfølelse.

Autentisk medfølelse

Netop det med medfølelse er en helt grundlæggende værdi for Sydgården – uanset om vi befinder os i Renbæk, Sdr. Omme eller i Haderslev. Medfølelse er også kernen i det kursusforløb, som jeg sammen med en psykolog har arrangeret for bl.a. en del af personalet i Renbæk og Sdr. Omme fængslerne samt på Sydgården i løbet af dette efterår.

Kurset er i Compassion Focus Therapy og handler om, at hvis du ikke er i stand til at udvise autentisk medfølelse med dig selv, er det svært at kunne udvise det for andre.

Selv om jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle ende i fængsel, er jeg dybt taknemmelig for, at jeg for 13 år siden blev sendt herud.

For det er i mødet med andre i lidelse, at du virkelig møder dig selv, dine fordomme og dine egne begrænsninger.

Det er i mørket, vi har mulighed for at finde det lys, vi allerede er.