fbpx
03. maj 2018
Af: Gitte Aabling, køkkenleder på Sydgården

Det hemmelige krydderi er kærlighed

Om menuen står på frikadeller med kartofler og salat eller mexikanske pandekager med oksekød, bønner og cheddar er den altid lavet med omhu, kærlighed og med hjælp fra Sydgårdens beboere.

Jeg har været køkkenleder på Sydgården siden slutningen af oktober 2017. Og der gik ikke længe, før jeg havde det som om, jeg altid havde været her.

Det skyldes i høj grad vores dejlige beboere. Alle som én har taget rigtigt godt imod mig og er altid klar med en hjælpende hånd.

Familiært fællesskab

Jeg har før Sydgården arbejdet som køkkenleder i både kantine, færge, gigthospital, plejehjem, højskole og efterskole. Og netop efterskole er nok det, Sydgården minder mig mest om.

Den der oplevelse af at være en del af et fællesskab, som meget hurtigt bliver familiært. Det er fantastisk. Den eneste ulempe er, når vi skal vinke farvel til beboere, der forlader Sydgården efter endt behandling.

For ser du, selv om man – som jeg – står i køkkenet hver dag og ikke er involveret i det behandlingsmæssige arbejde med beboerne, kommer man alligevel tæt på dem. Og så er det altså svært at tage afsked.

Et frirum

Jeg vil nemlig rigtigt gerne samarbejde med beboerne – både om de enkelte retter og om at tilberede maden.

Når vi står bøjet over kartoffelskrælningen eller er ved at snitte grønt til salat, så går snakken helt naturligt og uforpligtende. Nogle vil rigtigt gerne fortælle om dem selv, andre siger ikke så meget. Begge ting er lige godt for mig. Det er bare dejligt, at de har lyst til at tage del i min hverdag og være med til at skabe gode, sunde og nærende måltider tilsat masser af kærlighed.

Jeg tror, at mit køkken bliver lidt et frirum for dem. Jeg kigger ikke på dem med terapeutiske øjne, og jeg analyserer dem ikke. Jeg lytter bare.

Respekt for hinanden

Grundlæggende handler det om respekt for hinanden. Det praktiserer vi i høj grad på Sydgården. Det gør det også for mig i køkkenet – både over for det enkelte individ og over for kroppen.

Hver dag venter et stort salatbord på beboerne, og flere har sagt, at de aldrig har fået så meget salat før. Og har beboere særønsker – enten fordi de er veganere eller vegetarer, eller fordi de er under afrusning og har abstinenser – så tager jeg naturligvis hensyn til det.

Sydgården skal nemlig være et godt og trygt sted at være – også i køkkenet.