fbpx
01. november 2019
Af: Kristine Buske

”Det er dejligt at være en del af et hus, der hjælper folk til et bedre liv”

Gennem 25 år har Vera været Sydgårdens administrative blæksprutte. Nu er den tid slut, og Vera går på efterløn. Selvom hun har givet meget til stedet og beboerne, så mener hun selv, at Sydgården har givet hende mindst lige så meget tilbage.

Vera Ihmkjær havde haft flere forskellige jobs. Blandt andet på en skrivestue. Men det var for ensformigt. Hun savnede udfordringer og søgte job som kontorassistent på Sydgården. Hendes mavefornemmelse sagde godt nok, at jobsamtalen ikke var gået godt. Men jobbet det fik hun – og udfordringer fik hun også.

”De første år var hårde, men på den gode måde. Der var en masse nyt, jeg skulle sætte mig ind i, og jeg kom næsten til at tage arbejdet med hjem. Jeg har aldrig kedet mig på Sydgården. Der har altid noget at se til, siger Vera og fortæller, at hun dengang var alene på kontoret. Siden er Else kommet til.

”Jeg har stået for alt bogholderi, været med til bestyrelsesmøder og taget mig af indskrivninger af nye beboere. Ja, jeg har været inddraget i alt, der sker på Sydgården,” siger Vera.

Hun husker også de perioder, hvor misbrugscentrene har været særligt udfordrede, fordi kommunerne sjældnere og sjældnere henvist borgere til døgncentrene,og flere centre derfor måtte dreje nøglen. På trods af modgang har Sydgården alligevel formået at vende skuden og bestå.

”Jeg er stolt af at være en del af et misbrugscenter, hvor vi er så dygtige, at folk bliver ved med at bruge os. Og så har det været spændende at være med i udviklingen, hvor vi løbende er vokset, har bygget til og har fået flere beboere og medarbejdere,” siger Vera.

Gav beboerne akupunktur

Selvom Veras faste plads er på kontoret, så har hun også haft tæt kontakt med beboerne. På Sydgården fik hun en interesse for det alternative og tog kursus i NADA-øreakupunktur. Flere af beboerne kom troligt hver dag for at få taget abstinenserne og føle sig mere rolige, efter Vera havde givet dem akupunktur. Hun tog også kursus i acunova akupunktur og husker en særlig episode med en af beboerne, som havde problemer med sit håndled, der var helt slap.

”Vi aftalte at prøve at give ham Acunova hver dag. Efter fire uger kom han en morgen, og så havde han en kaffekande i den hånd, som han ellers ikke kunne bruge. Det var helt fantastisk,” siger Vera. I dag tilbyder hun dog ikke længere akupunktur til beboerne.

”Jeg kan godt mærke, at jeg savner den tætte relation jeg havde til beboerne, hvor jeg også kunne være med til at hjælpe dem.”

Beboerne betyder mest

Der er heller ingen tvivl om, at det er beboerne, der fylder mest, når Vera tænker tilbage på sine 25 år på Sydgården.

”Det sjoveste er, når de kommer forbi Sydgården flere år efter og siger ’dav, kan du huske mig’. ’Selvfølgelig kan jeg det,’ svarer jeg. Det er så hyggeligt,” smiler Vera og tilføjer.

”De første mange år kunne jeg alle beboernes navne. Det kan jeg ikke længere,” griner hun.

Der er ingen tvivl om, at Vera har givet rigtig meget til Sydgården. Men spørger man hende, er det lige så meget Sydgården og beboerne, der har givet noget til hende.

”Jeg har altid været en lidt stille person. Måske lidt indelukket. Der har tiden på Sydgården – og ikke mindst beboerne – fået mig til at åbne mere op,” siger Vera.

Tid til strikketøj og børnebørn

Desværre er Veras tid på Sydgården snart slut. Fra 1. november går hun på efterløn efter 25 år på kontoret. Selvom hun kommer til at savne sine kollegaer og beboerne på Sydgården, så ser hun frem til at have mere tid til sig selv og sine to små børnebørn, som hun passer en gang om ugen.

”Jeg er kommet op i den alder, hvor man hurtigere bliver træt. Så det er godt at have tid til mig selv og lave det, jeg har lyst til. Jeg har strikket meget i mine unge dage, men det kunne jeg ikke holde til med håndleddet, når jeg sad så meget foran computeren. Så det håber jeg, at jeg kan komme i gang med igen,” siger Vera, der tænker tilbage på sin tid på Sydgården:

”Det bedste har været at høre, når det går beboerne godt. Det er dejligt at være en del af et hus, hvor vi hjælper folk med at få et bedre liv.”