Annemette brænder for at arbejde med sårbare mennesker. Desværre betød en skulderskade, at hun måtte forlade sin arbejdsplads i psykiatrien. Heldigvis har hun det næste halve år fundet sin plads på Sydgården, hvor hun oplever en helt særlig energi og rummelighed, som hun mener er afgørende, hvis vi skal hjælpe mennesker med misbrug.

Annemette Stollig arbejdede som sygeplejerske i psykiatrien, da hun en dag havde en hændelse med en borger, som tog voldsomt fat i hendes skulder. Det endte i en alvorlig skulderskade og en længerevarende sygemelding. Selvom hun elskede sit arbejde, måtte hun desværre erkende, at psykiatrien er for fysisk hård en arbejdsplads til, at hun kunne komme tilbage.

Derfor startede hun i aktivering på forskellige plejecentre, men hun kunne ikke glemme sit speciale i psykiatrisk sygepleje. Så da hun selv søgte lidt rundt på nettet og fandt frem til Sydgården, så hun en vej til at fortsætte med det arbejde, hun brænder for. Sammen med sin sagsbehandler fik hun en plads i virksomhedspraktik på misbrugscenteret.

”I psykiatrien oplevede jeg, at der ikke var nok tid til misbrugerne. De bliver afruset, så bliver de udskrevet til ingenting, og så kommer de tilbage igen efter få uger. Der mangler nogen til at gribe dem,” fortæller Annemette.

Ro, rum og tryghed

På Sydgården blev Annemette vist rundt af en af beboerne, der sagde noget, som gjorde særligt indtryk på hende.

”Jeg kan huske, at han sagde: ’Stedet emmer af kærlighed’. Og det var så godt sagt, for det er virkelig den stemning og gode energi, jeg mærker. Der er tid og rummelighed, og det giver en helt særlig ro og tryghed, som gør en vigtig forskel for sårbare mennesker. Når jeg havde travlt i psykiatrien, kunne jeg tydeligt mærke, at det smittede af på patienterne, og de blev mere urolige,” forklarer hun.

På Sydgården varetager Annemette dialog med lægen og doserer og udleverer medicin. Derfor har hun jævnligt kontakt med beboerne og får en sludder, når de kommer på kontoret, eller når de møder hinanden på gangen.

”Jeg kan mærke, at der er god tid til at tale med beboerne, og jeg har også oplevet, at nogle virkelig åbner op over for mig. Det giver mig en bedre forståelse af, hvem de er, og jeg ved, hvordan jeg skal gå til dem, hvis de for eksempel har en dårlig dag,” fortæller hun. 

Fokus på mennesket

Der er kun gået en måneds tid siden, at Annemette startede på Sydgården. Men hun oplever allerede at have fået et helt nyt indblik i området med sårbare mennesker.

”Jeg er blevet bekræftet i, at der med misbrugere skal mere til end afrusning. På et døgnbehandlingscenter som Sydgården er beboerne blevet bevilliget til at være her en bestemt periode. Det betyder, at der er plads og tid til at gå ind med dybdegående terapi og arbejde med årsagerne bag misbruget. Det, tror jeg, er nødvendigt, hvis vi skal hjælpe misbrugerne. Der skal være tid og ro til at fokusere på dem som mennesker,” siger Annemette og tilføjer:

”Jeg brænder for at arbejde med sårbare, udsatte mennesker, hvor jeg gennem relationen til dem kan komme ind til det menneske, der ligger bag diagnoserne og misbruget. Det driver mig at finde det menneske frem.”

Annemette skal være på Sydgården i seks måneder, men hun kunne sagtens se sig selv fortsætte med at arbejde på et døgnbehandlingscenter med speciale i misbrug og dobbeltdiagnoser, når hendes virksomhedspraktik er afsluttet.

”Jeg var ked af, at jeg kom til skade, og at jeg ikke kunne blive i psykiatrien i det arbejde, jeg elskede. Derfor er jeg glad for, at jeg nu kan være et sted, hvor der er mulighed for at tilpasse mig mine særlige vilkår, og hvor jeg føler, at mit arbejde giver mening, og jeg er glad hver dag, når jeg kommer hjem. Jeg håber, at det åbner dørene til et fast arbejde i fremtiden.”