fbpx
07. maj 2018
Af: Grethe Christ Vestergaard, Sygeplejerske på Sydgården

Vi planter et kim …

Mennesker med et misbrug og en diagnose. Det er ikke så få gange i min 27 år lange karriere som sygeplejerske, at jeg er stødt på den gruppe mennesker.

I mine tidligere jobs på både psykiatriske og somatiske sygehusafdelinger og på et beskyttet pensionat for alkoholikere og narkomaner var vi kun gearet til at kunne håndtere den ene side af udfordringerne – misbruget eller det psykiske. På psykiatrisk afdeling kunne vi ikke hjælpe de psykiatriske patienter, hvis de ikke blev ædru eller clean, og på pensionaterne var vi slet ikke gearede til at tage os af beboere med personlighedsforstyrrelser.

Så mange gange blev den gruppe af mennesker tabt på gulvet.

Sikker afrusning

Heldigvis er jeg i dag havnet et sted, hvor begge sider bliver rummet og taget hånd om.

Når beboerne kommer hos os, er første skridt afrusningen. Men den skal varetages på en forsvarlig og ordentlig måde. Derfor sørger jeg og mine dygtige kolleger for i de første dage af afrusningen at rate dem i forhold til deres abstinenser, så afrusningen aldrig sætter beboernes helbred på spil. Når vi rater, er det blandt andet gennem blodtryksmålinger og aflæsning af vitale værdier.

Når vores beboere er ruset af, kan vi for alvor tage fat om de dybereliggende årsager til, at misbruget begyndte i første omgang.

En befriende ventil

Jeg har dog intet med terapien at gøre. Jeg tager mig i stedet af at sørge for de ordinationer, som psykiateren har foretaget, administrere medicinen og hjælpe beboerne med sundhedsmæssige problemer, som indimellem kræver kontakt til deres personlige læge.

Jeg samarbejder også tæt med en af de lokale læger her i Haderslev. Når vores beboere bliver ædru og clean, sker der ofte det, at de pludselig bliver bedre til at mærke dem selv og deres krop. Derfor kan der dukke sygdomssymptomer op, som de ikke mærkede før, og dem skal vi have taget hånd om.

Det er også den lokale læge, vi bruger, hvis en beboer bliver akut syg eller viser tegn på sygdom.

Faktisk oplever jeg, at beboerne bruger mig som en befriende ventil eller et fristed, hvor de kan tale uden at blive vurderet, og øve det, de har lært i terapien. Jeg har altid interesseret mig for mennesket bag diagnosen, misbruget, facaden. Jeg interesserer mig ikke særligt meget for misbruget, det er kun personen inde bag ved, der fylder hos mig og gør mig nysgerrig. Den person vil jeg gerne lære at kende og hjælpe til at komme frem igen.

Bedre nattesøvn

Jeg er også uddannet akupunktør, og når tiden er til det, tilbyder jeg akupunktur. Det er især godt for de beboere, der er i afrusningsfasen og i de lange udtrapningsforløb, fordi akupunktur hjælper dem til at slappe af og falde i søvn.

Vi er heldigvis flere, der kan noget med nåle for at skabe afslapning og bedre nattesøvn hos vores beboere.

De fleste af mine kolleger er uddannet til at give NADA behandling, og det er meget populært blandt vores beboere.

Hjælp til ungdommen

Det gør stort indtryk på mig, når jeg ser, hvor mange unge mennesker, der kæmper med både et misbrug og en diagnose. Mange af dem bliver tabt på gulvet mange andre steder i samfundet. Derfor er jeg stolt af at arbejde et sted, hvor vi tager os af det hele mennesket og både kan gøre noget for deres misbrug og diagnose. At jeg også hver dag er omgivet af dejlige mennesker – både beboere og kolleger – gør blot min hverdag endnu bedre.

Vi lykkes ikke hver gang med at hjælpe folk af med deres misbrug, men vi planter et kim til videre udvikling. Og det er det vigtige første skridt!